De gamle studier i TV-Byen i Søborg bliver til stort boligprojekt

DENMARK: Området med de sagnomspundne studier, der tidligere var en del af TV-Byen i Søborg, får nu nyt liv.

Private equity investor HighBrook Investors, der er majoritetsejer, det danske udviklingsselskab Fontaine og DEAS Asset Management er gået sammen om at udvikle mere end i alt 250 studie- og familieboliger på sammenlagt 12.300 m2 i området.

Fokus på affordable housing

Efter planen står de nye boliger klar i 2023 og føjer sig dermed til de allerede 1.000 nyere boliger og erhverv, der er skudt op i 2860 Søborg, siden DR flyttede fra det ikoniske postnummer i 2005, hvor omdannelsen af TV-Byen til boligområdet Gyngemose Park begyndte.

Vi købte ejendommen i 2018 som en ca. 60% udlejet erhvervsejendom i en utidssvarende stand og stod med valget imellem at konvertere ejendommen til bolig eller at opdatere den til en moderne erhvervsejendom.
Valget faldt på en konvertering til bolig, og vi har lagt vægt på at få tegnet en god sammensætning af studieboliger og familieboliger med fokus på at etablere såkaldt affordable housing-lejligheder.
Vi synes, at projekteringen er lykkedes og glæder os til at se det færdige resultat i samarbejde med DEAS Asset Management og HighBrook,

siger ejeren af Fontaine, Claus Láfontaine Møller, der også er sælger af ejendommen.

Indbydende uderum

Udviklingen af boligerne sker ved at eksisterende bygninger ombygges og nye bygningerne opføres. Målet er at imødekomme beboernes behov for moderne hjem, hvor der er gode rammer for både fællesskab og privatliv. 

Etableringen af rekreative områder er en gennemgående del af visionen for projektet, hvor grønne uderum kommer til at indbyde til uformelle møder og aktive fællesskaber. 

DEAS Asset Management er co-investor

DEAS Asset Management har sourcet og forestået transaktionen og skal nu stå for at færdigudvikle projektet, byggestyringen og også asset management. Der er samtidig indgået en aftale med DEAS A/S om property management. 

Det er ikke første gang, at DEAS Asset Management indgår i et joint venture som co-investor, men det er første gang, at vi selv indtager en plads i ejerkredsen på et så tidligt stadie i et ejendomsudviklingsprojekt.
Vi glæder os meget til at give det tidligere studieområde nyt liv og skabe gode hjem for studerende og familier. Mindre lejligheder har kun i et lille omfang været udbudt i Gyngemose Park, så vi ser et konkret behov for at skabe et mere varieret boligudbud i området og efterkomme den store efterspørgsel, der er efter denne type lejligheder,

siger Mette Seifert, CIO, DEAS Gruppen.

Kort om projektet

  • De gamle studier i TV-Byen udvikles til studie- og familieboliger.
  • Der udvikles 155 studieboliger og 117 lejligheder på samlet 12.300 m2.
  • Projektet opføres i to etaper. Første etape, der rummer studieboligerne, afleveres forventeligt i februar 2023. Anden etape, der omfatter familielejlighederne, afleveres i april 2023.
  • Ejerkredsen bag projektet er HighBrook Investors, Fontaine og DEAS Asset Management. 
  • Chase Global Assets og Accura har være samarbejdspartnere på casen. 
  • Totalentreprenør er Jönsson Entreprise A/S.
  • Gyngemose Park har i dag et livligt nærmiljø med både boligejendomme og kontorerhverv omgivet af grønne store fællesarealer.

 

Published 09. September 2021

Contact

Mette Seifert

Managing Director
Contact me

Contact

Claus Skytte

Head of Development
Development
Contact me